På tur med Team Designa Køkken
I forbindelse med
mit arbejde for hjemmesiden Feltet.dk, havde jeg den udsøgte fornøjelse at sidde
med i Team Designa Køkkens følgevogn under de to danske UCI-løb GP Herning og
CSC Classic, hvorfra jeg fulgte hvordan de to sportsdirektører, Kim Foldager og
Klaus Nielsen, fik 200 kilometer i en Ford til at gå. Jeg oplevede alt hvad der
skete undervejs, lige fra kedelige stunder med meget lidt aktivitet i feltet,
til hektiske finaler, hvor der skal tages hurtige beslutninger.
Kim og
Klaus er begge sportsdirektører, men måtte i denne weekend også selv agere
mekanikere. Imellem de to løb skiftedes de til at sidde bag rattet, og passe
jobbet som mekaniker på bagsædet. Begge holder dog hele tiden øje med ruten, og
gør hinanden opmærksomme på, hvornår de tror, der vil ske noget, så de hele
tiden er forberedte.
At sidde 5-6 timer i en følgevogn bag et felt som
”kun” kører 50 kilometer i timen, synes umiddelbart meget kedeligt og
langvarigt, og det kan det såmænd også godt være. Hvis der ikke sker noget i
feltet, og rytterne bare triller derudad, så kan det være meget søvndyssende, og
jeg må indrømme, at jeg af og til glippede med øjnene. Men som Kim siger fra
bagsædet, så er det godt man kan sidde bagi og gabe, da det betyder, at der ikke
er nogen punkteringer og lignende problemer hos holdets ryttere. Ellers bliver
mangt og meget diskuteret undervejs, lige fra hvordan det går familien
derhjemme, til at alle andre følgevogne i feltet helst lige skal kommenteres for
deres kørsel. ”Vi skal helst nå at svine dem alle sammen til,” siger en
spøgefuld Kim Foldager.
Kørslen nede i kortegen er et kapitel helt for
sig selv. Flere gange undervejs så jeg døden i øjnene, når der blev lavet en
eller anden nærmest sindssyg overhaling, hvor al logik siger, at man ikke burde
kunne overhale. Hen over snoede grusveje og huller inde i skoven, hurtigt rundt
i sving, hvor man ikke aner, hvad der er på den anden side. Jeg forstår godt, at
der bliver skældt ud over de andre bilers kørsel, men jeg tror nu ikke kun, det
var hos Team Designa Køkken, der blev råbt op.
Som sportsdirektør er der
dog også andre ting at tage sig til undervejs. Man skal sørge for at have styr
på, hvornår der kommer visse udfordringer på ruten, så man kan gøre rytterne
opmærksom på det. I Herning fik rytterne derfor konstant at vide, hvor langt der
var til det næste stykke grusvej, hvor langt stykkerne var, og hvilken kategori
det var sat til at have, så rytterne på den måde hele tiden vidste, hvad der
ventede dem. Sportsdirektøren sørger på denne måde hele tiden for at holde
rytterne til ilden, og motivere dem til at komme frem. Her mærker man også det
grundige forarbejde holdet har lavet. Under CSC Classic vidste Kim og Klaus for
eksempel lige præcis, hvor det kunne svare sig at angribe og ganske rigtigt, så
satte CSC sig også frem, og splittede det hele på netop dette sted, men Designa
Køkken var forberedte, og havde flere ryttere med fremme da det
skete.
Holdet er ikke stort nok, til at de kan gå ind og kontrollere løb
som GP Herning og CSC Classic, og det ved de godt. Dette holder dem dog ikke fra
at lægge en fast taktik, og have klare retningslinjer for hvem der skal køres
for, hvordan der skal køres, og hvornår der skal køres. Til lørdagens GP Herning
var opdelingen for eksempel sådan, at Michael Reihs og Allan Bo Andresen delte
rollen som kaptajn og havde henholdsvis 1 og 2 ryttere fast til at beskytte sig,
mens den sidste rytter på holdet fik en forholdsvis fri rolle. Selvom rytterne
måske ikke er vant til at holde så fast på taktikken, så gjorde de to
sportsdirektører Klaus Nielsen og Kim Foldager, hvad de kunne for at minde dem
om det. Da Allan Bo Andresen f.eks. kalder bilen op til feltet for at komme af
med sin overtrækstrøje, så bliver der straks meldt over radioen, at det har han
altså hjælpere til at gøre. Det er ikke kaptajnens rolle at køre frem og tilbage
mellem servicebilerne og feltet. Han skal sidde i læ og spare kræfterne til en
eventuel finale.
Af og til kræves der også, at der ”fuskes” lidt af de to
sportsdirektører. De fleste synes, at det er okay, når følgevognene giver læ til
de ryttere, som er blevet sat af feltet på grund af styrt eller defekt, men
nogle gange kan det blive for meget for de officials, der også kører med i
kortegen. Efter en af rytterne fra Team Designa Køkken blev sat tilbage med en
punktering, blev han kørt tilbage i kortegen ved at holde ved en vandflaske, som
blev holdt ud af vinduet på følgevognen. Lige efter dette kørte en official-bil
op på siden af Team Designa-vognen, så sportsdirektørerne var sikre på de skulle
have en reprimande. I stedet ruller den pågældende official blot vinduet ned, og
spørger ”Do you have Kleenex?” Kim og Klaus udbryder lettet i kor: ”yes, we do.”
Kim roder febrilsk i bagagerummet efter en Kleenex, finder den og rækker den til
officialen, som blot siger: ”You have to use it on your bottles…” og hentyder på
denne måde til, at deres flasker er noget klistrede, siden sportsdirektørerne
ikke kan slippe dem. Holdet fik en reprimande, men en mild en af
slagsen.
At sportsdirektørerne giver deres ryttere pace i
uheldssituationer er helt i orden imellem holdene, man hjælper endda gerne
hinanden i sådanne situationer. Hvis en rytter bliver decideret sat fra feltet,
så er det dog en helt anden snak, og man skal ikke forvente at få pæne ord med
på vejen, hvis man giver sin rytter pace.
I situationer, som ovennævnte,
kan det også være dybt frustrerende at sidde langt bag feltet i følgevognen,
især når løbet går ind i sin afgørende fase. Under GP Herning havde Designa
Køkken, helt efter planen, både Michael Reihs og Allen BoAndresen med i det, der
lignede finalen. Desværre får Andresen en punktering med godt 20 kilometer igen,
men da feltet på dette tidspunkt er splittet i atomer, kan vi ikke få lov at
køre op til Andresen, som så falder ned i 3. gruppe, før han får et nyt hjul af
en neutral servicevogn. Her sidder man som sportsdirektør og ærgrer sig meget.
Havde man blot siddet lige bag sin rytter, så man kunne skifte hans hjul straks,
så var det hele måske gået anderledes. Selvom at sportsdirektøren beroliger både
rytteren og sig selv med, at alle får punkteringer, så ærgrer man sig meget i en
sådan situation, især efter at Andresen viste, hvor godt han var kørende ved at
køre alene op til 2. gruppe, i hvilken han også vandt spurten om 13.
pladsen.
I sådanne situationer er det også sportsdirektørens opgave, at
”banke” fornuft ind i hovedet på rytterne og give dem selvtillid, når det ikke
ser alt for godt ud. Da en af rytterne styrter under GP Herning, vil han bare
tilbage i feltet og tæve den rytter, der var skyld i det. Han ænser slet ikke at
det bløder fra hans knæ, og at han har slået kravebenet, han vil bare op og have
fat i den rytter. Her må sportsdirektører træde til og berolige rytteren, få ham
til at slappe af og se lidt mere fornuftigt på det. Nu ved jeg ikke så meget om,
hvordan andre sportsdirektører snakker til deres ryttere, men både Kim Foldager
og Klaus Nielsen var rigtig gode til at snakke med deres ryttere. Lige meget
hvordan situationen så ud, så var der hele tiden moralsk støtte og opbakning
over radioen, og rytterne fik hele tiden at vide, at det så godt ud, at de
gjorde det helt rigtige.
Imellem rytterne på holdet er der i disse
situationer også rigtig god kommunikation. Man hører flere gange, når en af
rytterne er i udbrud, at rytterne nede i feltet fortæller over radioen, at det
er skide godt kørt, og at de bare skal blive ved. På denne måde støtter rytterne
også hinanden, og giver hinanden positiv opbakning. Den anden vej rundt, så kan
rytterne også melde over radioen, hvis de ikke har gode ben, så det alligevel
ikke er dem, der skal køres for. Dette fungerede også rigtig godt hos Team
Designa Køkken, blandt andet så fortæller Allan Bo Andresen, meget ærligt,
undervejs i CSC Classic, at han på et tidspunkt lider som et svin, så det ikke
umiddelbart er ham, der skal køres for.
Undervejs i løbene fornemmede man
tydeligt, at der en del intern konkurrence imellem de danske hold, som dagligt
konkurrerer i de danske løb. Især følte man, at der var en del spændinger mellem
Designa Køkken og GLS. Når GLS havde en rytter fremme, og der ikke var en fra
Designa Køkken med, så blev der bandet og svovlet en del. Samtidig så blev
rytteren dog også rost, hvis han præsterede noget flot, så det er ikke sådan, at
man ligger i direkte krig, men man så gerne, at der stod Designa Køkken i stedet
for GLS på hans trøje. Af denne grund ærgrede man sig også meget, da det
lykkedes for Jacob Moe Rasmussen fra GLS at køre sig op til sidst i CSC Classic,
som han vandt foran Michael Reihs fra Designa Køkken.
Alt i alt blev det
dog to rigtige gode løb for Team Designa Køkken, som formåede at markere sig i
både GP Herning og CSC Classic. I Herning blev det til en 6. plads til Michael
Reihs og en 13. plads til Allan Bo Andresen, mens man i CSC Classic havde hele 3
mand i top 10 med Reihs på 2. pladsen, Daniel Foder på 7. pladsen og Andresen på
10. pladsen. Oven i hatten vandt Michael Larsen også bakkespurtkonkurrencen i
CSC Classic foran den danske mester, Michael Blaudzun.
Af Thomas
Toft
